Om Katrine

Empatia Kommunikation har to erfaringsben: Mit professionelle virke og mine private erfaringer, som begge er helt nødvendige for de ydelser, jeg tilbyder.

Jeg er født 1970, og har, fra jeg var ganske ung, interesseret mig for størrelser som “sandhed”, “tro” og “mening”. Trods akademisk disponeret har jeg altid fundet det at tage del i andre menneskers liv vigtigere end at opnå akademiske grader. Min indlevelse og omsorg er stor -men jeg er altid samtidig meget bevidst om samtalens dynamik, forskellige metoder og de forskellige overbevisninger og livsanskuelser, der kan være i spil.

Det meste af mit voksne liv har jeg jævnligt mistet en af mine nærmeste – nogle af dem pga sygdom. Jeg har derfor været blandt de nærmeste pårørende i flere terminale forløb af meget forskellig karakter.

Fællesnævneren har dog været erfaringen med en kritisk situation, hvor jeg på alle planer, praktisk som følelsesmæssigt, var dybt berørt og ikke kendte morgendagen, men samtidig mødte et sundhedsvæsen, der kunne være anledning til stor stress og frustration. Jeg satte mig derfor så godt ind i såvel “epikrise” og medicin, at læger og sygeplejersker troede, at jeg var læge.

Desværre også forløb, som også indebar, at jeg efterfølgende måtte gå i kritisk dialog med diverse hospitalsafdelinger indberette utilsigtede hændelser etc. Ret opslidende, men nødvendigt, for at undgå at andre skulle opleve det samme. Det gav mig salmlet set en ekstra indsigt i sundhedsvæsenenet som “system”.

De mange tab betyder, at jeg har kendskab til sorgens mange skikkelser, både ved at opleve mine egne forskellige sorgprocesser og være vidne til de andre efterladtes reaktioner. Jeg har heraf interesseret mig meget for forholdet til døden og dødens måde at være del af vores tilværelse på mange planer. Har læst en bunke bøger, gået til en del konferencer om død og sorg, døds-caféer mv.

Jeg har også prøvet at være ramt af sygdom selv – ikke en livstruende, men af en karakter, der delvist invaliderede mig i månedsvis, og som nu betyder, at jeg har måttet lære at leve med kroniske smerter. En erfaring, der var mig lidt af en øjenåbner.

Min baggrund for at arbejde professionelt med samtalekunst, som coach og som arrangør af kurser i coaching, trækker på metoder og begreber fra flere tilgange: Sokratisk, Eksistentialistisk, Systemisk, Kognitiv, Psykodynamisk, Narrativ, neuro-affektiv – og i forbindelse med sundhedsfaglige samtaler: Calgary-Cambridge metoden. Det er sjældent noget jeg vil nævne i en samtale, men det er med til at styrke den metaposition, som er mit ansvar som professionel samtale-partner.

I regi af Region Sjælland, har jeg været med til at udvikle projektet “Mine samtaler”, hvis sigte er at forbedre kontakten mellem sundhedsvæsenet og borgere med livstruende sygdom, herunder et øget fokus på livskvalitet og inddragelse af pårørende, som en del af en tidlig palliativ indsats.

Har tillige stået for introduktion til “samtalens virkemidler” for hjemmesygeplejersker – primært fra palliative teams på tværs af region Sjælland. Her er tydeligvis et behov.

Er oprindelig uddannet i litteratur/filosofi, med speciale i Søren Kierkegaard. Har arbejdet med kommunikation, kursusudvikling, leder-udvikling og coaching i årevis. Har sideløbende efteruddannet mig inden for journalistik, coaching, konfliktløsning, og neuroaffektiv terapi.

Har været ansat i såvel mindre konsulenthuse, og større organisationernes afdelinger for HRudvikling.